Hvilke juridiske ligheder i Norden ser du indenfor dit fag?

Når det gælder procedure ved de almindelige domstole i Norden, er der klare lighedspunkter mellem den finske og svenske model – mens den norske og danske model på mange måder er ens. Derfor taler vi ikke om en decideret nordisk procestradition – men mere en østnordisk eller vestnordisk tilgang til at løse tvister ved domstolene.

Hvis vi ser på voldgift, ser det lidt anderledes ud. Her kan vi bedre tale om fælles traditioner og et mindset som ligger langt fra common law landenes måde at gribe voldgift an på. Så i et internationalt perspektiv tror jeg, at mange oplever, der er en fælles nordisk tilgang til at løse tvister.

Det fælles er en stærk pragmatisme. Her i Norden vil vi gerne have, at de juridiske spørgsmål bliver løst hurtigt. Det handler ikke så meget om at dyrke de formelle procedurespørgsmål, men om at vi står her med to parter, der har en tvist, som skal løses. Vi ser mere på det som en praktisk opgave, hvor vi koncentrerer os om parterne, deres uenighed, opfattelse af situationen og juraen, der er nøglen til at løse tvisten.

Hvor kommer den pragmatisme fra?

Vi har selvfølgelig på mange måder fælles værdier, men det handler også om, at vi som jurister kommer fra forholdsvis små lande – eller samfund – hvor alle kender hinanden.

Det medfører en vis grad af social kontrol, for selvom du er uenig med din modparts advokat, så skal du muligvis samarbejde med ham eller hende i forbindelse med en anden sag. Derfor er det altid en virkelig god idé at sørge for, at relationen er god, når sagen er slut.

Det er måske også grunden til, at vi har en høj grad af tillid til hinanden. Det betyder rigtig meget i denne kontekst. For eksempel kan parterne være trygge ved de processuelle aftaler, uden at man behøver at få det på skrift. Og det er ret unikt.

Kommer du udenfor Norden, er det ofte sådan, at voldgiftsretten sammen med parterne skriver detaljerede retningslinjer for proceduren – ofte op til 40 sider – før sagen overhovedet er startet. Retningslinjerne beskriver detaljeret, hvordan voldgiftssagen skal forløbe. Det ser vi sjældent i de nordiske sager, netop fordi der er denne helt naturlig tro på, at tingene løser sig, fordi alle involverede først og fremmest stræber efter at løse tvisten så hurtigt som muligt. Det mindset tror jeg blandt andet kommer ud af vores fælles juridiske baggrund.

Hvad kan vi bruge det nordiske fællesskab til?

Det skaber en ramme for den gensidige tillid og den fælles forståelse for, at retssystemerne fungerer, som de skal, her hos os.

Vi har ikke præcis de samme retssystemer, men de bygger på samme stærke idégrundlag og det giver os mulighed for at blive inspireret af hinanden. Til sammenligning er det sværere at tillempe modeller fra helt fremmede retssystemer for at løse juridiske udfordringer her i Finland.

Derfor ser jeg De Nordiske Juristmøder som et rigtig vigtigt forum, fordi vi her henter viden om, hvordan de andre nordiske lande analyserer problemstillinger, finder juridiske løsninger på nye typer af strukturelle spørgsmål som for eksempel klimaudfordringerne og i øvrigt tilpasser lovgivningen i samfundet, så den løser de problemer, der er.

Hvordan ønsker du, at De Nordiske Juristmøder skal udvikle sig fremover?

Jeg ser et stort potentiale for at få flere unge jurister til at deltage. Jeg håber og ønsker, at De Nordiske Juristmøder er et attraktivt forum for nye generationer, og at de føler sig inkluderet.

Vi har et stort behov for, at unge jurister, som måske er engagerede i nogle af de mange konkurrencer, der også er i Norden, bliver inviteret ind i vores fællesskab for at tage del i udviklingen af de nordiske retssamfund. Vi skal nemlig ikke ende som nogle gamle talking heads. Vi har brug for at høre de unge juristers vilde ideer, og hvordan de ser på det retssamfund, som vi har i dag.