Hvad er den største styrke ved De Nordiske Juristmøder?

Det helt unikke er, at vi samler helt tunge profiler fra de nordiske lande, hvor vi mødes i en ramme, der selvfølgelig er faglig men samtidig meget uformel.

Jeg oplever, at der er en stor åbenhed på møderne mellem deltagerne, som kommer fra domstolene, advokathusene og universiteterne. Det er utrolig vigtigt, da vi kan dele både bekymringer og nye ideer i et fortroligt rum. Den form for debatforum eksisterer faktisk ikke så mange steder mere – blandt andet fordi vi som jurister har specialiseret os i højere grad. Men det er faktisk virkelig godt for vores dna at skabe debatter, fordi det ligger så dybt i os, at vi gerne vil do good.

Styrken ved møderne er både, at vi her har det trygge miljø, hvor vi kan få testet vores bekymringer i et samfund, hvor tingene går meget stærkt, og at vi sparrer med fagfæller fra andre lande, som i det mindste ved, hvor vi kommer fra, men ikke altid ser tingene på samme måde.

Inden for mit eget faglige felt – det ansættelsesretlige – har alle de nordiske lande for eksempel kollektive overenskomster, men ser forskelligt på eksempelvis en udvikling, som går i retning af, at unge vil være selvstændige og tilknyttet platforme, hvor de henter deres opgaver. For mig er det interessant at høre om, hvilke juridiske problemstillinger jurister fra andre lande ser i den udvikling, og om der er retspraksis fra de andre nordiske lande. Det giver meget mere mening for mig at tale om det med en svensk jurist end en portugisisk på trods af, at udfordringen er europæisk.

Hvordan er formen på møderne?

Jeg tror på, at jo mere stift og formelt et forum er, jo mere vil tiden løbe fra det. Derfor har De Nordiske Juristmøder udviklet sig til at bestå af andet end lange foredrag og kedelige forelæsninger.

For mig er det folkemødet for jurister. Alle er der, vi taler sammen, uden at der er et blankt mahognibord mellem os, og det åbner for virkelig interessante samtaler og debatter.

Hvilke emner kommer du selv til at debattere på mødet?

De juridiske rammer, som vi har i dag, er opstået i en anden tid, og der er brug for nytænkning. Men vi kan naturligvis ikke debattere, hvilke udfordringer der er på vej, uden de unge. Det er dem, der står med problemerne om ganske få år. Der er masser at tage fat på – det gælder for eksempel klimaet, de nye måder at arbejde på, Nordens rolle i globale problematikker generelt.

Og der er mulighed for at se på det hele. Det er lidt som juridisk tapas, hvor du kan vælge en time med en professor, dommer, advokat eller forsker inden for meget forskellige emner. Niveauet er højt, så jeg vil føle mig inspireret uanset, hvad jeg vælger.

Personligt kommer jeg både til at gå efter emner, der ligger tæt på mit speciale – men jeg ser det også som en mulighed for holde mit syn bredt. Det er altid inspirerende at høre utrolig dygtige kolleger fortælle om, hvad de brænder for – hvad enten de er højesteretsdommere, professorer eller advokater.

Hvad betyder muligheden for at skabe nyt netværk på mødet?

Det er mindst lige så vigtigt som fagligheden.

Første gang jeg deltog, kom jeg alene. Jeg oplevede, at alle, som jeg mødte på min vej, var åbne, imødekommende og inkluderende. Det gav mig et større netværk – ikke mindst blandt kolleger, der arbejder ved domstolene og på universiteterne.

Når København i 2024 er værter for mødet, vil vi både vise, hvad byen har at byde på, og skabe de festlige rammer rundt om arrangementet, der netop giver mulighed for at knytte nye kontakter. Så der vil både være kulturelle indslag, gallamiddag og faglighed.