Ditlev Tamm
Retshistoriker, juraprofessor emeritus, Københavns Universitet. Forfatter til Nordiske Jurist Møders jubilæumsbog, som udgives 2024 i forbindelse med 150-året for foreningens grundlæggelse.
De Nordiske Juristmøder er egentlig et eliteprojekt, der går ud på at samle den juridiske sagkundskab, for at drive lovgivningen fremad og dermed løse de udfordringer, der er i samfundet.
Sådan er det i dag såvel som for 150 år siden, hvor der i forbindelse med industrialiseringen opstod en række samfundsmæssige udfordringer, som man måtte finde juridiske løsninger på. Indtil 1800-tallet klarede vi os egentlig fint med Danske Lov, men det er klart, at når udviklingen går virkelig stærkt inden for industri, infrastruktur og handel, så opstår der et behov for en juridisk regulering, der rummer de udfordringer, der naturligt nok følger med.
På det tidspunkt var der kun få juridiske eksperter i de enkelte nordiske lande. Eksempelvis var der fem juridiske professorer i Danmark. Dermed opstod ideen om De Nordiske Juristmøder blandt en række fremtrædende jurister fra universiteterne, domstolene og advokatstanden i Skandinavien. De tog udfordringen med den manglende lovgivning op og etablerede et forum, hvor man kunne diskutere retsprincipper i en større kreds og ikke blot overtage tyske modeller.
Det nordiske samarbejde var fremsynet på den måde, at alle var klar over, at der var store lighedspunkter mellem de nordiske lande, og at det ville være en god idé at finde hinanden i et juridisk samarbejde i stedet for at bekrige hinanden. Samtidig var der en oplevelse af, at der var brug for et modspil til Tyskland, der var stærk faktor i Europa overfor de forholdsvis små nordiske lande, og som samtidig havde nogle af de bedste jurister på det tidspunkt. Stod man sammen omkring fælles værdier og lovgivning, ville styrkeforholdet være et andet, og man kunne finde egne løsninger, som passede til forholdene i Norden.
Jeg ser etableringen af Det Nordiske Juristmøde som prototypen på det perfekte samarbejde.
Effektiviteten var høj. Kongstanken var at skabe en fælles nordisk lovbog, hvilket dog aldrig blev realiseret. I stedet resulterede arbejdet i lovgivning – blandt andet aftaleloven og købeloven – der byggede på fælles værdier og ønsket om, at samarbejdet i Norden er velfungerende, og at borgere, som flytter rundt mellem landene, mødes af ensartede regler.
Lovgivningen var rummelig på den måde, at hvert enkelt land havde mulighed for at tilpasse den til egne udfordringer. Derfor har vi i dag et juridisk fundament i Norden, der bygger på samme principper, men som samtidig har forskelligheder.
Tankegangen omkring De Nordiske Juristmøder er den samme i dag. Grundideen er, at vi ikke sidder hver for sig og taler om, hvilke samfundsmæssige udfordringer, der er behov for at løse, men at vi har et fælles forum, hvor vi diskuterer temaer og aktuelle emner, sådan at vi hver især kan gå hjem med nye juridiske perspektiver.
Selvom vi på mange måder er meget forskellige når det gælder tankegang og den rolle, som vi har haft i historien, så har vi stærke juridiske fællesværdier.
Helt grundlæggende er der i alle de nordiske lande en stor respekt for en retsstatsmodel, hvor det politiske system sætter retningslinjerne og domstolene dømmer efter loven uden at påtage sig større magt, end de har. Men vigtigst af alt er den helt grundlæggende tillid til, at alle kan få løst juridiske problemer og at systemet fungerer, uden at der er behov for at udpensle det yderligere. På den måde kan man sige, at tilliden til staten er grundlæggende for, at vores demokrati fungerer – og at der altid er mulighed for at få hjælp, når alt går galt. Spørger du om borgernes tillid til staten i eksempelvis Grækenland eller Italien, er jeg sikker på, at du vil få en helt anden udlægning.
Verden er blevet større. Dermed er det også blevet vigtigere at have gennemslagskraft.
Jeg ser det som en stor styrke i blandt andet EU-regi, at de nordiske lande har en fælles stemme i de juridiske spørgsmål, som bliver diskuteret. Hertil kommer, at vi har et ry, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge – ikke blot i EU men også andre fora i verden.
